Haster eller vigtigt: hvorfor vi tit vælger forkert

Har du nogensinde afsluttet en travl dag med besvarede mails, småting klaret og beskeder sendt, bare for om aftenen at opdage, at den virkelig vigtige opgave ikke har rykket sig en millimeter? Det skyldes ikke nødvendigvis manglende viljestyrke. Forskere har vist i laboratoriet, at det, der haster, fanger vores opmærksomhed, selv når det ikke giver noget.

Effekten af ren tidspres

I 2018 offentliggjorde Meng Zhu, Yang Yang og Christopher Hsee i Journal of Consumer Research en række på fem eksperimenter om, hvordan vi vælger mellem en opgave, der haster, og en opgave, der er vigtig. Princippet var enkelt: man tilbød to opgaver med nogenlunde samme sværhedsgrad, hvor den ene gav mere end den anden, og gav den mindst interessante en kort frist.

I et af eksperimenterne »udløb« den opgave, der gav mindst, enten om 10 minutter eller om 24 timer. Når den udløb om 24 timer, valgte 13 % af de studerende den. Når den udløb om 10 minutter, var det 31 %, selvom den stadig gav mindre.

Forfatterne kalder det den rene hasteeffekt: vi opfører os, som om det i sig selv er tiltrækkende at klare en opgave, der haster, uanset hvad den giver. Deres forklaring: en kort frist fanger vores opmærksomhed og leder den væk fra det, der betyder noget, nemlig opgavens konsekvenser.

To detaljer fra undersøgelsen er værdifulde for dig:

• Når deltagerne fik en klar påmindelse om, hvad hver opgave gav, blev effekten mindre.
• Folk, der ofte føler sig overvældede, var mere modtagelige for den, fordi de hele tiden er optaget af den tid, der er tilbage.

En gammel skelnen, der stadig er nyttig

I 1954 citerede den amerikanske præsident Dwight Eisenhower i en tale på Northwestern University en tidligere universitetsrektor: »Jeg har to slags problemer, de presserende og de vigtige. De presserende er ikke vigtige, og de vigtige er aldrig presserende.« Sætningen er bevidst overdrevet, men den har lagt navn til et velkendt værktøj: Eisenhower-matricen, som sorterer opgaver efter to spørgsmål.

• Vigtigt og haster: det tager du dig af nu.
• Vigtigt, men haster ikke: du sætter et bestemt tidspunkt af til det i din kalender. Det er feltet, der får dit liv til at gå fremad, og det er det, vi oftest ofrer.
• Haster, men er ikke vigtigt: du gør det hurtigt, samler det med andre småting eller giver det videre til en anden.
• Hverken haster eller er vigtigt: det kan du sandsynligvis strege.

Fire reflekser hentet fra forskningen

1. Skriv ned, hvad hver opgave giver dig. Eftersom effekten svækkes, når konsekvenserne er synlige, kan du skrive en kort sætning ved siden af dine vigtigste opgaver: »bringer mig tættere på mit mål om at skifte karriere«, »undgår en bøde«. Når du skal vælge, bringer de ord balancen tilbage over for stopuret.

2. Giv det vigtige en rigtig frist. En vigtig opgave uden dato forbliver usynlig over for andres hastesager. Giv den en dato og et tidsrum, også selvom det er kunstigt. Du skaber en legitim hast, der tjener det, der betyder noget.

3. Spot de falske hastesager. Et tilbud, der »udløber i aften«, en rød notifikation, en besked mærket »hurtigt«: alt det spiller præcis på den mekanisme, Zhu og hans kolleger beskriver. Før du reagerer, så spørg dig selv, hvad der egentlig ville ske, hvis du ventede til i morgen.

4. Sænk tempoet, når du føler dig overvældet. Det er netop i de øjeblikke, du er mest modtagelig for hast. Brug to minutter på at læse din liste igen og vælge din næste opgave bevidst i stedet for at følge den, der larmer mest.

En sorteringsrutine på fem minutter

Hver morgen eller aftenen før:

1. Skriv alt ned, der falder dig ind.
2. Svar ja eller nej for hvert punkt til »er det vigtigt?« og derefter til »haster det?«.
3. Vælg én enkelt vigtig opgave, der ikke haster, for dagen, og læg den i et tidsrum, hvor du er frisk.
4. Saml de små hastesager i én blok, for eksempel sidst på formiddagen.
5. Stryg uden dårlig samvittighed det, der hverken er det ene eller det andet.

Målet er ikke at ignorere hastesagerne, nogle af dem er ægte. Det er at holde plads hver dag til det, der virkelig betyder noget.

Med ForgeMe

I ForgeMe kan hver opgave få en prioritet og en frist: det er den enkleste måde at give det vigtige en dato, før hastesagerne fylder din dag. Til et vigtigt projekt kan et mål delt op i delmål hjælpe dig med at holde øje med, hvorfor hvert trin betyder noget.